Billardklubben B67 Herning
Klubbens adresse:
Vestervang Skolen, Vestergade 82, (indgang fra vestergade) 
Referat generalforsamlingen 13. marts 2024
13 deltagere og bestyrelsen (lidt skuffende)
Poul Erik Jacobsen blev foreslået og valgt til dirigent, hvorefter han konstaterede at
generalforsamlingen var lovligt varslet og gennemgik dagsordenen.
Formandens og ekstern turneringsleder beretninger blev godkendt af generalforsamlingen (begge
beretninger er vedhæftet)
Intern turneringsleder konstaterede at klubmesterskabs kampe er godt i gang og opfordrede til at få de
sidste kampe afviklet.
Keld Hansen forelagte det reviderede regnskab og efter få spørgsmål, blev det godkendt, 26000 kr, i
overskud og en egenkapital på 261000 kr. (flot)
Kontingent ingen ændringer
Ingen indkomne forslag
Jan Hansen og John Mark Larsen blev genvalgt til bestyrelsen og Lars Simonsen blev valgt ind i stedet
for John Frandsen
Kristian Lund blev nyvalgt til Suppleant
Poul Erik Jacobsensen blev genvalgt til revisor og Børge Kristensen til revisorsuppleant
Under eventuelt blev flere ting forelagt
Dm-ugen i uge 25 hvor der skal bruges hjælp af medlemmer til flere ting og bemanding af vore egen
stand, flere skrev sig op.
Billardens uge i uge 12 bemanding i klubben hele ugen
Socialt udvalg bestående af medlemmer uden for bestyrelsen tages op til spillermødet
Salg af 2 carambole borde (som ikke bruges særlig meget) og køb af 2 halvmatch skomagerborde blev
forelagt generalforsamlingen, som synes det var en god ide at arbejde videre med.
Kristian Lund foreslog at der skulle være en telefon i klubben.
Lars Simonsen: måske ny scoretavle til bord 5 som de andre borde og turnerings kugler til alle borde
Formanden takkede John Frandsen for hans arbejde i bestyrelsen og overrakte en fin gavekurv (tusind
tak)
Bjørn Johnsen blev fortjent udnævnt til æresmedlem efter mangen års arbejde for klubben og ca. 50 år
på klubbens første hold
Dirigenten afsluttede generalforsamlingen.
Derefter kom sild og tilbehør på bordet og snakken gik.
Referent
John Frandsen

Beretning fra formanden.
Så er det endnu en gang blevet tid til generalforsamling.
Jeg kan egentligt ikke huske hvornår jeg kom i bestyrelsen, Ib Riis var formand, Poul Erik var
turneringsleder, Rene Nielsen var kasserer, og dengang sad vi 7 medlemmer i bestyrelsen, jeg
blev ret hurtigt ekstern turneringsleder og har været det siden. Jeg blev formand i 2012 og har
haft begge funktioner lige siden.
Jeg har nu besluttet at dette er den sidste periode jeg stiller op, hvis jeg altså bliver genvalgt i
aften.
Det sidste års tid er ikke den mest begivenhedsrige tid vi har haft her i klubben, jeg har vanen
tro set referaterne fra det sidste års bestyrelsesmøder igennem og ikke det store er sket.
Vi har haft en del skoleklasser igennem, en kæmpe tak til alle jer der står og tager imod alle
eleverne. Disse arrangementer giver ikke et direkte afkast i forhold til nye medlemmer, men er
er sikker på at det er med til at gøre kendskabet til klubben mere udbredt, og kan vi bar få et
par stykker til at vise interesse for vores sport er det det hele værd, derudover bidrager det
også til klubbens økonomi.
Vi havde i løbet af året planer om at installere kameraer ved indgangen og vi undersøgte
muligheden for at få installeret nyt adgangssystem der har en log så man kan følge med i hvem
der kommer i klubben, alt dette fordi vi på dette tidspunkt fik stjålet poser med pant og vi
havde et indbrudsforsøg på depotet, dette kan og vil vi absolut ikke accepterer, det lader til at
det ikke sker mere, og planen er lagt på hylden ind til videre.
Men lad os se fremad. Næste uge er billardens uge, det er et initiativ DDBU har lavet, de har
lavet materialet og oplægget derfra er det op til klubberne at fange bolden. Som i måske har
set er vi med (der er ikke så mange klubber tilmeldt). Vi vil prøve at gøre os meget synlige i
øjeblikket, idet der er opmærksomhed på billard i øjeblikket, det er startet med Skomar
champ mellem jul og nytår der blev vist på TV2 sport, og i uge 25 er der DM.ugen her i Herning
som billard er en del af. Vi ved ikke så meget om det endnu, vi ved at det kommer til at foregå i
sportscenter Herning og bliver i tæt samarbejde med Dart, der vi vil prøve at gøre os så synlige
som muligt. Vi kommer ind på både billardens uge og DM-ugen senere på dette møde for vi er
absolut nødt til af få hjælp af så mange medlemmer som muligt.
Lige nu arbejdes der på at få nye kø-skabe lavet, det er John Mark der har fået kontakt til
teknisk skole der kan bruge det til et skoleprojekt, mere om det når det kommer.
Skal vi skifte vores caramboleborde ud med 2 skomagerbrode, ½match, og udnytte den
opmærksomhed som der er i øjeblikket? Det vil vi gerne vende med jer i aften.
Der har været mulighed for en klubinstruktøruddannelse der er 1 her fra klubben der har
tilmeldt sig og det er John Frandsen, jeg håber at både han og vi i klubben får nytte af det.
Vi har et ønske om at få noget mere socialt her i klubben, men hvad, hvornår, hvordan og
hvem? Derfor vil vi gerne ha et socialt udvalg meget gerne uden for bestyrelsen der kan og vil
arrangerer nogle sociale ting. Også her kommer der mere senere på mødet.
Jeg vil gerne sige tak til alle jer som altid er villig til at hjælpe, både når der skal hentes øl og
vand, der hjælper når der kommer skoleklasser, og andre arrangementer. Tak til John Mark for
dit altid store engagement og gåpåmod du får tingene til at ske. Tak til dig Bjørn du gør et stort
arbejde for at få klubben til at fungerer og sørger for indkøb osv. Tak Keld der er styr på
økonomien, du arrangerer besøg fra skolerne, du har kontakten her til skolen og kommunen,
det er absolut ikke nemt, du søger penge til klubben til nyanskaffelser og mange mange andre
ting. Til sidst John F. du har valgt at stoppe her i bestyrelsen, efter mere end 50 år i diverse
bestyrelser mener du at du har gjort din pligt og det har du, du skal ha tak for din store indsats
her i bestyrelsen, men du er jo ikke helt færdig for du har lovet at fortsætte som webmaster, og
det er vi rigtigt glade for.
Beretning fra turneringslederen
Vi turneringen har vi haft 9 hold, 1 2-mands hold og et hold i VBU.
Holdne fandt vi frem til på et spillermøde som blev afholdt tidligere end normalt,
for mig virkede det som en succes og jeg forstod på flere af jer at i også syntes
det, så det gør vi igen i år.
Jeg vil som sædvanlig hurtigt løbe hold og stillingerne igennem.
1 div. Ligger på sidstepladsen og er tæt på nedrykning, de mangler 1 kamp
hjemme d. 24.3
3 div. Ligger på 4. pladsen og mangler 2 kampe, ude mod Spjald d. 24.3 og
hjemme d. 7.4
Serie 2 hold 1 ligger på 7. pladsen og mangler 1 kamp hjemme den 20.3
Serie 2 hold 2 ligger på 6. pladsen og mangler 1 kamp ude d. 20.3
Serie 2 hold 3 spiller i samme pulje som hold 2 og ligger på 5. pladsen og
mangler 1 kamp på udebane også d. 20.3
Serie 3 ligger nr. 4 og mangler 1 kamp i Ikast i morgen
Oldboys 1 ligger på 5. pladsen, de har spillet færdig men der mangler 1 runde
hvor vi er oversiddere så det kan ændre sig.
Oldboys 2 slutter på en 5. plads.
Oldboys 3 ligger på 6. pladsen og mangler 1 kamp ude på tirsdag.
2-mandshold fører deres pulje med en udekamp tilbage mod Frem som spilles
mandag d. 25.3.
VBU endte på en 7. plads.
Individuelt har vi haft rekord mange spillere med hele 10 spillere i 15 discipliner,
jeg har aldrig tilmeldt så mange, det håber jeg fortsætter, resultatmæssigt har
det så ikke været den store succes men jeg håber virkeligt at mange tilmelder sig
så kommer resultaterne også.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
billardklubbenb67 | Vestergade 82 | 7400 Herning | janfhansen@live.dk